Ja så er 2011 ved at gå på hæld og det har været et begivenhedsrigt år. Mange skønne mennesker har krydset vore veje og vi har oplevet mange skønne ting og føler os møg-forkælede. Vi sender en tak til alle jer dejlige venner og familie, som oplyser vores liv og ikke mindst skal lyde en stor tak til Jesus, som fylder os med glæde, mening og håb om en endnu bedre fremtid.
December har budt på to store nyheder, som kommer til at sætte sit præg på årene der kommer:
Kaarby jr. nummer 3 er på vej. Vi forventer ankomst omkring starten af august, men er ikke blevet scannet endnu. Af samme grund kommer vi til at tilbringe hele sommeren herhjemme, men kom glad og besøg os ;)
Louise i ca 8. ugeVi har købt en firelænget bunke bras, som vi allerede elsker højt og ser et hav af muligheder i og som kommer til at holde os beskæftiget i mange timer ;) Den ligger lige uden for Rønne i skønne omgivelser, lige ud til en stor sø, som man både kan ro på, svømme og fiske i, med en grund på 5000m2 og mulighed for at køber mere til. Kom og se!
Den lille alle der fører ind til porten
Panorama af gårdspladsen med stuehuset i ryggen. Hærget, men brolagt, med et stort egetræ... det bliver godt engang!
Det gamle værksted
Ingen kommentarer:
Send en kommentar