lørdag den 20. april 2013

Josias 5 år

Så blev det april igen og d. 17. april er en af de dage der bliver husket, for der fylder Josias år. I år kunne han fejre en hel håndfuld og det blev fejret med manér. Ønskelisten er blevet tømt og han har fået mange gode gaver oveni, så tak for gaverne alle sammen.

 Dagen startede tidligt, da Josias ikke kunne sove længere end til kl 6:45. Vi havde en skøn morgen med pandekager, gaver og god tid til hygge.

 Om aftenen kom næsten hele den bornholmske familie og fejrede vores store dreng.

 Kagemand skulle der også til og med nogle forsøg fik han pustet lysene ud.

 Lørdag d. 20. var det vennernes tur. En god blanding af venner fra den gamle børnehave, den nye og dem fra kirken. Her pakkes der gaver op i det enormt dejlige vejr.

 Sækkeløb - en klassiker, som virker.

 Æggeløb - smilet taler for sig selv. Vi fik kun smadret to æg.

 Efter frokost var det tid til sørøverhistorie og skattejagt.

 Efter en lang og lidt svær skattejagt fandt de krydset på stranden og fik ved fælles hjælp gravet skatten op.

 Her nydes indholdet.

 Et smut til skateramperne...

 Og til kanonerne...

 Og klatretræet, hvor Johannes rev hul på bukserne.

 Vi slukkede den værste tørst på kirkegården på vej hjem og Josias viste hvor hans oldefar ligger begravet og drengene havde en meget saglig snak om døden, kroppen og sjælen.

Fjollebillede under eftermiddagsforfriskningen og så var det slut for denne gang fødselsdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar